Et foredrag om søvn
Hvad er det egentlig at søvn er godt for, og hvad sker der, hvis vi ikke får den søvn som vores krop og vores hjerne har brug for, og hvad sker der når vi gør?
Et informationsrigt, oplysende, underholdende og alt andet end søvndyssende foredrag om søvnens betydning for os alle.
"Jamen er du da søvnforsker?" Nej, der er jeg alligevel ikke, men jeg er lærer og underviser, og så er jeg meget grundig, når jeg sætter mig ind i ting - som i dette tilfælde med emnet søvn.
Læs anbefalingerne af mit foredrag herunder - og tro mig, når jeg fortæller, at man ikke kan narre 190 efterskole- eller højskoleelever og deres forstandere til begejstring, hvis de ikke kan lide det de har hørt og oplevet i løbet af et 45-90 minutters foredrag!
Du vil møde en velforberedt foredragsholder, der har styr på sine data, og som samtidig er en blændende fortæller og formidler.
Foredraget findes i en skræddersyet udgaver for:
- teenagere på efterskoler, folkeskoler og privatskoler
- gymnasie- og højskoleelever
- og i en udgave for alle os helt almindelige voksne danskere, som i alt for ringe grad kender til de dokumenterede kendsgerninger om søvnens fundamentale betydning for os alle.
Anbefalinger

Flemming Nees
|
Forstander, Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole
"Eleverne er nu i højere grad klædt på ..."
Foredraget var lige i skabet! Det var en saglig og faglig gennemgang af hjernens og kroppens behov for søvn med en række gode pointer omkring emner, som var genkendelige for os alle.
Eleverne er nu i højere grad klædt på til at de kan deltage i diskussionerne på skolen - bl.a. om deres brug af mobiltelefoner sidst på dagen og efter sengetid.

Michael Schweigler
|
Forstander, Øse Efterskole
"... et vigtigt, underholdende og brugbart foredrag"
Esbens søvn-foredrag var både oplysende, levende, og det gav rigtig god mening for vores elever. Der blev fortalt på en måde så alle kunne forstå det og følge med. Ikke nok med det så havde Esben en evne til at inddrage eleverne på en tryg og munter måde. Der blev stillet spørgsmål, grinet og lyttet interesseret, og vi siger tak for et vigtigt, underholdende og brugbart foredrag!

Marius Haugaard Smed |
Højskoleelev, Gymnastikhøjskolen i Ollerup
"Hvorfor har ingen fortalt os om det her før?"
Denne formiddag mødte vi en foredragsholder der virkelig ønskede at oplyse os, og dét han havde at fortælle os om søvnens betydning gjorde et stort indtryk.
Vi var mange, der efter foredraget tænkte: "Hvorfor har ingen fortalt os om det her før?"
I tiden efter foredraget på højskolen, kunne man blandt os elever mærke en ændret adfærd og en ændret holdning til vores søvn. Søvn blev et samtaleemne blandt os, og der kom en opmærksomhed på vores søvn, som ikke havde været der før. Pludselig var søvn blevet en kollektiv prioritet.
Jeg er selv blevet meget bedre til at prioritere min søvn nu, og det kan jeg virkelig mærke - både fysisk og psykisk!

Erik H.A. Jakobsen
|
Cand.mag., foredragsholder og skribent
"... burde være pensum på gymnasier og højskoler ..."
Esben Hansens foredrag om søvn er fremragende og burde være pensum på gymnasier og højskoler, hvor en god nattesøvn ikke altid har den højeste prioritet.
Emnet vedrører os alle, og Esbens nærværende og medrivende formidling af stoffet gør at budskabet går rent ind hos tilhørerne.
Selv oplevede jeg foredraget sammen med en stor flok højskolelever, og jeg kan bevidne, at Esben i dén grad formår at fange sine tilhørere, som får en lang række vigtige oplysninger om en hjørnesten i fundamentet for et godt helbred og liv - serveret på en særdeles underholdende måde.
Jeg kan på det varmeste anbefale Esben Hansens foredrag!

Gunnar Sørensen
|
Lærer, Hoptrup Efterskole
"... med et stort vid og med provokerende pointer ..."
Esben Hansens foredrag om søvnens betydning, var et fremragende bidrag til at gøre os - elever og lærere - på Hoptrup Efterskole opkvalificerede om søvnens store og nogle gange afgørende betydning for os alle.
Vi oplevede en foredragsholder, som med et stort vid og med provokerende pointer fangede og havde alles opmærksomhed fra start til slut, og spørgelysten var stor.
Foredraget var alt andet end søvndyssende, og enhver - ikke mindst vi voksne - må spørge sig selv, om det mon er på tide, at vi imødekommer teenageres tilsyneladende behov for en ændret døgnrytme ...

Lea Østergaard Iversen
|
Lærer, Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole
"Det har startet en god debat blandt eleverne og lærerne ..."
Vi har netop haft besøg af Esben til et foredrag om søvnens betydning, og det flød fra ham med info og gode pointer, som de unge mennesker aldrig havde tænkt over.
Det har startet en god debat blandt eleverne og lærerne, som har ledt til at vi skal afprøve lidt forskellige projekter, så eleverne kan blive mere bevidst om deres søvnvaner i et efterskoleliv med fuld fart på. Tid til små breaks, powernaps og en bevidsthed om koffeinens virkning på søvnen gav stof til eftertanke”.

Margrethe Brunsbjerg |
Pædagogisk leder, Brøruphus Efterskole
"Esben formåede at give os alle stof til eftertanke ..."
Esben fortalte levende og engageret om vigtigheden af søvn.
Han øste ud af stor viden, og gjorde det uden af være 'dømmende' overfor vores elever i forhold til f.eks. deres søvnvaner, hang til skærmtid, energidrikke osv. osv.
Esben formåede at give os alle stof til eftertanke, og der er ingen tvivl om, at der ligger en stor værdi i at få kendskab til og forståelse af søvnens store betydning for os alle - absolut også når det gælder trivsel i dagligdagen for vores elever!

Søren Haubjerg |
Forstander, Vesterlund Efterskole
"Det var ikke med løftede pegefingre ..."
Vi har på skolen haft besøg af Esben, som med engagement og motivation foldede mange opmærksomhedsfelter omkring søvn ud for vores elever.
Det skete ikke med løftede pegefingre men med et fokus på, at vi alle bør tilstræbe at skabe gode vaner for vores nattesøvn.

Sofie og Sofus |
Højskoleelever, Viborg Idrætshøjskole
"Vi fik ny viden om vigtigheden af søvn ..."
Esben præsenterede emnet søvn på en meget engageret måde, og det fangede bestemt vores interesse.
Vi fik ny viden om vigtigheden af søvn og også om de potientielt overraskende alvorlige konsekvenser som mangel på søvn kan have for os.
Med alt det han fortalte og forklarede os, er det tydeligt, at vi ganske enkelt mangler oplysninger om søvnens betydning.

Karsten Korsgaard Melgaard |
Lærer, Hardsyssel Efterskole
"Dette vil vi helt sikkert tage med i vores overvejelser"
I forbindelse med to sundhedsdage på efterskolen, har vi haft besøg af Esben for alle at blive klogere på, hvilken betydning søvn har for vores sundhed og velvære.
Han fik på en god måde oplyst os om, hvor afgørende en betydning det har, at de unge får en god nattesøvn - blandt meget andet for at de kan have gode betingelser for optimal indlæring.
Elevernes opmærksomhed blev især vakt, da han fortalte om, at de unge i deres teenageår faktisk har en døgnrytme som B-mennesker, og at de måske i forhold til indlæring ville have gavn af først at starte deres undervisning senere. Dette vil vi helt sikkert tage med i vores overvejelser i forbindelse med vores fremtidige skemalægning!

Jonathan Lilliendal |
Kursusleder
"Esbens baggrund i højskoleverdenen lod sig ikke skjule."
Esben Hansen brændte engageret igennem med et omfattende 90 minutters foredrag om søvnens betydning for vores livskvalitet.
Som kursusleder oplevede jeg foredraget, som Esben holdt for en gruppe voksne kursister, og Esbens baggrund i højskoleverdenen lod sig ikke skjule. Han formåede virkelig at gøre oplysning levende og vedkommende for tilhørerne.
Jeg vil varmt anbefale foredraget til andre!

Om Esben Hansen
Jeg er læreruddannet og har været højskolelærer og friskolelærer,
og det levende ord har altid har været en hjørnesten i mit virke.
Foredrag
Jeg holder dette foredrag om søvn
og jeg holder også et foredrag om mit arbejde som lydbogsindlæser og historie-fortæller:
www.EsbenHansen-Foredrag.dk
Lydbøger og speak
Du kan høre lydklip fra lydbøger og speak indtalt af mig på:
www.EsbenHansen.info
Musiklærer-kurser
Jeg er holder kurser for musiklærere i brug af trommer og percussion i musikundervisningen
www.Trommekurser.dk
RytmeWorkshops
Jeg holder RytmeWorkshops på efterskoler, for erhvervsfolk, i foreninger, for skolebørn og ved konferencedage og private arrangementer
www.RytmeHansen.dk
Kontakt
Vil du booke et foredrag eller i første omgang vide mere om søvn-foredraget, så send mig en mail eller ring til mig for en snak.
Esben Hansen
Tlf.nr. 20 24 11 30
EsbenHansen@mail.dk